Hop til hovedindholdet

Personaleforeningen ved Holstebro Kommune logo

LA BOHÉME PÅ KNUDSENS


Dato og tid

Fredag d. 22. februar 2019 kl. 17:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 15. februar 2019 kl. 12:00

Sted

Restaurant SPRØD, Enghaven 35, 7500 Holstebro Restaurant SPRØD
Enghaven 35
7500 Holstebro

LA BOHÉME PÅ KNUDSENS


Arrangementsbeskrivelse

La Bohème

Operaen i Midten opfører den klassiske opera La Bohème – i en intim opsætning, hvor publikum kommer helt tæt på både sangere og musikere.

Forestillingen foregår i smukke omgivelser  på Knudsens i Holstebro d. 22. februar 2019. Inden forestillingen mødes vi til spisning på SPRØD.

La Bohème

“Så kold den lille hånd er”

Livet som kunstner i Paris er hårdt. På et kvistværelse lever de fire bohemer Rodolphe, Schaunard, Colline og Marcel i fattigdom, og juleaften må digteren Rodolphe gribe til yderligheder for at holde varmen, og fyrer op i brændeovnen med sit manuskript. Døren går op, og ind træder musikeren Schaunard med mad, brænde, penge og – ikke mindst – vin og cigarer!

Mens de andre tager på Café Momus for at fejre den nyfundne rigdom, bliver Rodolphe på værelset for at færdiggøre en artikel og møder her den store kærlighed. Syersken Mimì banker på døren. Hendes lys er gået ud, og hun har ikke flere tændstikker. Selvom forelskelsens flammer blusser mellem de to, er der et mørke, som selv kærlighedens lys ikke kan fordrive.

Tag med på Café Momus og oplev Puccinis klassiske opera i en ægte og gribende opsætning helt tæt på de medvirkende, hvor unge sangere og et orkester på syv musikere fremtryller ægte pariserstemning.

se mere på:
https://operamidt.com/forestillinger/la-boheme

Arrangementet er for både medlemmer og ledsagere.

Ved tilmelding skal du vælge hvilken ret fra SPRØD du ønsker (hovedret - kun ét valg)

1. Perlehønebryst m. trøffelfars

2. Oksefilet, Hereford Kvæg

3. Gourmet burger med oksemørbrad Oksemørbrad + tomat + agurk + salat + hjemmelavede pickles

Indeholdt i prisen 1 vand/øl/vin.

Program:

Kl. 17.00: Vi mødes på SPRØD

Kl. 17.15 – 19.00: Spisning

Kl. ca. 19.00 går vi op på Knudsens. Forestillingen starter kl. 19.30.

Arrangøren kan kontaktes på tlf. 5011 8069 eller på e-mail tmplhr@holstebro.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >